tirsdag den 14. oktober 2014

2. del af Skyttegravskrig i klasseværelset

Jeg vil dykke en lille smule dybere ned i mit tidligere indlæg omkring Skyttegravskrig i klasseværelset.

For at kunne gøre op med den tendens der er til at holde på viden og ikke være villig til at give den videre vil jeg her beskrive hvad det er for faktorer der spiller ind i den sammenhæng. det handler i stor grad om motivation til vidensdeling og ikke mindst hvad der kan dræbe denne motivation. det er det sidste jeg vil forholde mig til i dette indlæg:
Vidensdeling har nogle barrierer af forskellig art – barrierer som strategisk/didaktisk kan ophæves på den ene eller anden måde ved forskellige motivationsfaktorer.
Umiddelbart er der to faktorer, der spiller ind:
Personrelateret:
Hvis en studerende besidder en bestemt viden, kan der af personlige årsager såsom frygt eller egoisme opstå en barriere for vidensdeling.
Her er opstillet nogle eksempler på personrelaterede barrierer i forhold til ikke at ville give viden og information fra sig:
Hvis en studerende anser sin viden for værende en særligt vigtig faktor for dennes virke socialt i klasselokalet, kan der opstå en følelse af frygt for at dennes position i klassen “hierarki” ændres, hvis der deles ud af denne viden.


Egoisme kan også være en faktor. Et eksempel kunne være, at man antager, at en person på forhånd kender ugens syv Lottotal – ville der så være et incitament for at dele de syv tal med nogen? Dette er lidt sat på spidsen, men det er et eksempel, mange kan forholde sig til. Hvis man har en viden eller information, som man på et senere tidspunkt kan høste personlig anerkendelse, fordelagtighed eller anden gevinst for, har man en tendens til at holde viden tilbage eksempelvis i en eksamenssituation.


Ledelses- og organisationsrelateret:
Ledelsen og organisationen af klassen kan også være en faktor. Eksempelvis hvis der ikke sættes tid af til at fremlægge og sprede den viden den enkelte studerende sidder med eller at der ikke stilles digitale platforme til rådighed for de studerende. Dette kunne være Wiki’s eller spørgsmåls fora.

At facilitere et miljø for gensidig vidensdeling handler i høj grad om, at motivationen for at indgå i de bytteforhold, som vidensdeling i bund og grund er, skal være større end barriererne for ikke at ville indgå i disse udvekslingsforhold.


fredag den 10. oktober 2014

Hjernens forunderlige ubevidste handlinger

Da jeg satte bloggen op første gang tænkte jeg at jeg skulle have et billede som baggrund der er symbol på min praksis. Jeg er uddannet bygningskonstruktør og er ansat som underviser ved bygningskonstruktøruddannelsen i Odense. Derfor valget af baggrunden.

Jeg eksperimenterede herefter med forskellige baggrundsfarver bag tekst og tekstfarver og fandt frem til noget jeg syntes var pænt at se på og ikke var alt for forstyrrende for læseren samtidig med at der blev lagt fokus, de steder jeg mener er relevant.

Jeg sidder så her bagefter og prøver at reflektere over de valg jeg har truffet, og her bliver jeg faktisk meget forbavset over mine ubevidste valg som jeg troede jeg har truffet uden nogen bagvedliggende "store" tanker. 

Jeg bliver dog ret hurtig klar over at de farver jeg har valgt til tekst og bagrund til teksten er ens med de få farver der er i baggrundsbilledet. 
Men ikke nok med det, og nu bliver det en smule flippet :-), da jeg kigger op fra skærmen hænger dette billede i min stue.


Er den menneskelige hjerne egentlig indrettet til at tage ubevidste valg ud fra de indtryk der kommer ind i ens dagligdag?
Og kan det egentlig være at det kun er mig der har en følelse af tilfredshed når jeg ser disse farver? Heldigvis kan min kone også holde ud at se på det...

Skyttegravskrig i klasseværelset

I min praksis som underviser ved bygningskonstruktøruddannelsen har jeg i dette semester prøvet noget nyt der har givet anledning til mange refleksioner og til tider skubbet til min opfattelse af det at være underviser. og jeg har brugt nogle erfaringer fra MIL uddannelsen direkte i undervisningen.
Semesterret er opbygget af et stort tværfagligt projekt som hele klassen i fællesskab arbejder på. Dette er  anderledes fra tidligere og andre semestre i uddannelsen da klasserne her er delt op i grupper på tre-fire studerende der hver arbejder på en tværfaglig opgave.
Dette setup har givet de studerende (og mig som underviser) rigtig mange udfordringer, og der kan især nævnes en som jeg ikke tænkte over da jeg planlagde semestret.

Skyttegravskrig.
Denne problematik ramte de studerende allerede første dag jeg mødte dem da jeg proklamerede at de skulle arbejde sammen allesammen og at hvis der var nogen der ikke havde intentioner om at samarbejde og vidensdele på tværs af klassen ville de få det rigtig svært i dette semester.

Jeg oplevede dog hurtigt at de studerende havde rigtig svært ved at give deres viden videre til de andre da de tidligere har holdt på deres viden overfor de andre da det vil give dem en fordel i en eksamenssituation. Dette kan henledes til Piaget's teori om Assimilation og Akkomodation.

Hvad skal der så til for at gøre om med denne skyttegravskrig?
En af de tiltag jeg tidligt indførte var at de på skift skulle fremføre et oplæg om de vigtigste emner og problemstillinger de stod overfor. På den måde blev der vidensdelt og de forskellige problemstillinger blev udbredt, men vigtigst af alt, der blev skabt en dialog gennem feedback fra opponenterne (de andre studerende) til fremsætteren.
Jeg fik egentlig ideen på baggrund af vores dialog opgave 1.1 hvor de samme faktorer spiller ind. Dog ikke skyttegravskrigen, da vi på MIL har dialogen i centrum, og vi (forhåbentligt) kommer med en viden om hvor vigtig vidensdeling er for vores læring som studerende på MIL uddannelsen.

torsdag den 25. september 2014

48 timers innovationscamp


Fra den 18. til den 20. september havde jeg fornøjelsen af at have 5 af mine studerende med på et 48 timers lang innovationsprojekt kaldet “48 timer”. Dette er en årlig begivenhed der afholdes af Erhvervsakademiet Lillebælt hvor alle akademiets forskellige uddannelser bliver indbudt til at deltage i dette innovationsprojekt der tager udgangspunkt i en samarbejdspartners konkrete problemstillinger. Disse kan og har været både private og kommunale.
I år gik turen til Nyborg kommune der ville have hjælp til at se på nogle af de udfordringer de som by og kommune står overfor. De områder der blev bedt om at belyse var følgende:

  • Bedre udnyttelse af Nyborgs beliggenhed
  • Skabe sammenhæng mellem slot og by
  • Skabe tydelige indgangsportaler til Nyborg
  • Anvendelse af DSB-området
  • Udvikling af konkrete oplevelsestilbud

Igennem de 48 timer generede de studerende, på tværs af uddannelserne et hav af rigtig gode ideer der alle var konkrete forslag på de opstillede problemstillinger.

Når jeg sidder her bagefter og reflektere over de 48 timer kan jeg ikke lade være med at søge efter teori der understøtter eller belyser dette projekt og dets udformning.

En af de helt store emner der kan tages fat i er at projektet netop er bygget op omkring at de studerende ser på problemstillingerne i et nyt og klart perspektiv, hvor stopklodser som politiske, økonomiske og personlige forhold ikke hindrer den kreative/innovative idegenerering.

Dette kan henledes til Scharmers teori U som Lotte Darsø beskriver i bogen Innovationspædagogik - kunsten at fremelske innovationskompetencer , hvor første niveau meget godt beskriver den stopklods i form af for-forståelse (kopiering af adfærd) der vil være hvis ikke det var udefra-kommende “øjne” der var drivkraften i projekterne. De studerendes perspektiv kan sagtens indplaceres i de nedenstående niveauer og som en sidste bemærkning blev der netop grebet om disse begreber ÅBENT SIND, ÅBENT HJERTE og ÅBEN VILJE i forbindelse med udarbejdelse af projekterne.
Hvis man er nysgerrig og vil se mere om projektet og de innovative forslag kan man klikke på følgende links:

Videotrailer til projektet: https://www.youtube.com/watch?v=3oXpOngldaI

Nyborg kommunes hjemmeside om projektet: http://www.nyborg.dk/Nyheder/2014/September/Projekt-48-timer



Alt materialet er selvfølgelig udarbejdet af de studerende.

søndag den 7. september 2014

Første seminar

Første seminar ved MIL-uddannelsen er overstået og jeg sidder her dagen efter i min sofa derhjemme og prøver at få et overblik over hvad jeg egentlig hår fået ud af seminaret.

Jeg er nok nød til at beskrive hvilken baggrund jeg kommer fra for at det hele giver mening:

Jeg er udannet tømrer, derefter bygningskonstruktør og efter endt uddannelse blev jeg ansat i et arkitekt- og ingeniørfirma. Her fik jeg, igennem en meget adspredende hverdag hvor jeg var indblandet i næsten alle de processer projektering indebærer, et fagligt fundament. Gennem opgaver der bestod i at opkvalificere medarbejdere i firmaet for at kunne opfylde de stadigt voksende krav til IKT i byggeriet, fik jeg lysten til at drive dette videre og efterfølgende fik jeg muligheden for at blive underviser ved Erhvevsakademiet Lillebælt i odense.
Jeg blev ansat i august 2013 til at være en del af underviserteamet omkring 4. semester (2. års studerende). Grunden til dette var og er at 4. semester er med til at give studerende kompetencer indenfor IKT i byggeriet og det er lige netop der min store interesse ligger.

Jeg har derfor ingen pædagogisk baggrund og jeg tror at en af mine første store udfordringer er at få styr på alle læringsteorierne. Eller med Piagets begreb om akkommodation, at tilpasse min forståelse via omstrukturering af skemaer som findes i forvejen. Ja, der må være et eller andet der har sat sig fast. 


Denne blog vil være mine refleksioner over den "rejse" jeg er startet på og som indiskutabelt vil styrke mine kompetencer som underviser på en meget IKT-præget uddannelse.


Lige en lille sjov bemærkning:


Efter den anden dag af seminaret, hvor der bla.a. blev gennemgået de væsentligste læringsteorier og jeg kommer hjem på hotellet overfyldt af indtryk og skal til at gå i seng "snapper" jeg min kollega Toliver med følgende billede fra min toilettaske med efterfølgende tekst:

image.jpeg vises
"Så ved man da at det har sat sig en smule fast ;-)

fredag den 5. september 2014

OM MIG

Jeg hedder Mikkel Toppel, jeg er 28 år, uddannet bygningskonstruktør og blev for et år siden ansat i en adjunktstilling ved Erhvervsakademiet Lillebælt hvor jeg underviser kommende bygningskonstruktører, hovedsageligt 2. Års studerende, der har særligt fokus på digitalisering i byggeriet.

INDHOLD

Indholdet i denne blog vil omhandle faglige elementer fra min masteruddannelse i IKT og læring og derigennem refleksion gennem egen arbejdspraksis.


God læselyst